Hvad vil du huske fra det tiår, der rinder ud 31. januar 2019?
Der sker meget i løbet af et tiår i vores lille historie såvel som i den store historie.
Den lille historie har os selv og vores nærmeste, og dem vi kender, som centrum.
Den store historie er det, der har fundet sted på landsplan og på verdensscenen, og som vi har delt med millioner af andre gennem medierne, rejser og udvekslinger.
 |
| ERASMUS-udveklingsstuderende i København marts 2013 - nu del af 33 års udvekslinger med over 9 millioner deltagere |
Både den lille og den store historie påvirker hinanden, men ingen af dem kan kort summeres op uden at meget fravælges. Dog kan gode fotos fra verdens brændpunkter i løbet af et øjeblik minde os om meget af det, vi har været optaget af på den globale scene undervejs i tiåret.
“The Atlantic” har udvalgt 55 fotos af den slags fra tiåret. Du kan se denne samling med titlen “Photos of the Decade: 2010–19” på dette link https://www.theatlantic.com/photo/2019/12/photos-decade-2010-2019/603817/
Hvert foto har en lille følgetekst, og hvert eneste foto minder os om en større problemstilling, som du måske allerede har fordybet dig i, eller vil engagere dig i i det kommende årti. Dig, der er underviser, kan overveje om et eller flere af disse fotos er anvendelige som igangsættere af fordybelse i emner med et globalt medborgerskabs-perspektiv.
Kilder til fordybelse
Hvis du vil læse en dybere analyse af udviklingen ikke bare i det sidste 10 år, men i det århundrede, vi befinder os i, så kan denne artikel anbefales. Der åbnes for diskussioner om, hvordan vi kan begribe forandringer i en verden hvor “stater”, “grænser”, “hære”, “nationer” og “civilbefolkninger” ikke længere er det, de har været. Derfor kan konflikter og krige ikke længere forstås alene med de begreber, vi plejer at bruge til at systematisere vores verdensforståelse og til at begribe, hvad der foregår. Robert Kaplan forudså, at det 21. århundrede bliver mere og mere præget af ureguleret forurening, etnoreligiøse spændinger, dysfunktionelle administrationer, arbejdsløshed og mangel på lov og orden. Her er link til artiklen på engelsk:
Robert D. Kaplan (1994):
“The Coming Anarchy.
How scarcity, crime, overpopulation, tribalism, and disease are rapidly destroying the social fabric of our planet”
Efter læsningen kan man komme til at tænke på Leonard Cohen (den kanadiske sanger og poet) og linjer som han sang i hans sidste album som udkom i 2016 kort før hans død:
“You want it darker
We kill the flame”
Kaplan beskriver en fremtid der er så dyster, at man med rette kan spørge, om der slet ikke findes nogle positive tendenser i verden i dag. Og det gør der: F. eks. rapporterer Verdensbanken, at ekstrem fattigdom er faldet fra at være livsbetingelserne for 18,2 % af verdens 7 milliarder til at gælde for 8,6 % i løbet af perioden 2008 til 2018. Og sidste år blev det beregnet, at halvdelen af verdens befolkning nu kan kalde sig middelklasse. (Kilde)
Men det står ikke lige godt til med demokratiet alle steder på verdensplan (Se https://www.idea.int/our-work/what-we-do/global-state-democracy ) Dog kan der findes grunde til optimisme på de mest uventede steder. Verdens befolkning klumper sig mere og mere sammen i byer, og i mange udviklingslande er det ofte megabyer med store slumkvarterer med meget ringe livsbetingelser. Det ser ud til, at over halvdelen af alle afrikanere vil have valgt at bo i byer i 2040, og at lignende udvikling er en global trend.
I den næste artikel argumenterer forfatterne for, at vi historisk ofte har set, at netop bybefolkninger kan organisere sig i en helt anden grad og kræve ændringer. Og det kan medføre mere demokrati:
Amaku Anka & Tochi Eni-Kalu (2019): “Africa’s Slums Aren’t Harbingers of Anarchy—They’re Engines of Democracy” (Dansk oversættelse: Afrikas slumbyer er ikke forvarsler om anarki - de er udviklere af demokrati)
Godt nytår!
Comments
Post a Comment