Stop madspild. Hvorfor og hvordan?
Læringsmålene for dette forløb er at du bagefter har ..
- udviklet flere forestillinger om hvorfor og hvordan madspild
skal formindskes og …
- taget stilling til hvad du vil gøre (udover det, du allerede gør)
1. Introduktion
Der er
lige nu en verdensomspændende opmærksomhed på tab og spild af mad og fødevarer.
F. eks. har 2 canadiere lavet en film om deres forsøg på i 90 dage kun at leve
af madvarer, der blev smidt ud. Se trailer til “Just Eat It. A food waste story” http://www.foodwastemovie.com
Del sammen
din sidemand inden du læser videre:
Tre ting jeg allerede gør for at formindske madspild?
2. Hvad er egentlig
problemet?
Gå igennem
disse facts og grafer sammen med din
sidemand, og udfyld derefter ”Quiz”-en
Fact no. 1:
Fact no. 2:
"Hvis
det globale tab og spild af fødevarer repræsenterede et enkelt land, så ville
det være den tredjestørste drivhusgasudleder i verden" (source)
"Madspild på
forbrugerniveau i industrialiserede lande (220
million tons) er næsten lige så stor som den totale netto fødevareproduktion i
Afrika syd for Sahara" (source)
Fact no. 4:
"Fødevaretab
i industrialiserede og i udviklingslande er lige højt. Men den store forskel er
at
-
I udviklingslande
sker mere end 40 % af tabet efter høsten og i forarbejdningsprocesser
-
I
industrialiserede lande sker mere end 40 % af tabet på forhandler- og
forbruger-niveau."
Fact no. 5:
"Vi i de vestlige lande smider
næsten halvdelen af vores mad ud, ikke fordi det ikke er spiseligt - men
fordi det ikke ser tiltalende ud.
Faktum er, vi har en enorm buffer i
rige lande mellem sult og os selv. Vi har aldrig haft sådanne gigantiske
overskud før. På mange måder er dette en stor succeshistorie om den
menneskelige civilisation, om landbrugsoverskuddet, som vi startede med at
arbejde på at opnå for 12.000 år siden. ...
Men det, vi er nødt til at forstå
nu, er at vi er nået ud til de økologiske grænser for hvad vores planet kan
klare, og
- når vi hugger skove ned , som det
sker hver eneste dag, for at dyrke mere
og mere mad,
- når vi fjerner vand fra truede
vandreserver
- når vi udleder fossile
brændstofemissioner i stræben efter at dyrke mere og mere mad,
- og når vi smider så meget af det
væk,
SÅ er vi nødt til tænke på, hvor vi
kan begynde at spare. "
Bemærk: Interaktivt udskrift af den fulde tale på 27
sprog er tilgængelig på denne ted.com webside (interaktiv betyder her
understregning af teksten efterhånden som ordene bliver udtalt))
Fact no. 6:
"Fødevarer som
er høstet, men alligevel ender med at blive spildt, forbruger omkring en
fjerdedel af al det vand, der bruges til landbrugsdrift hvert år" (source)
Quiz
Vend
nu siderne med facts nedad, udfyld denne quiz hver for sig (men makkerparret må
gerne tale sammen undervejs).
1
|
x
|
2
|
|
Hvor stor en del af den globale fødevareproduktion går tabt? |
1/10 |
1/5 |
1/3 |
Hvis det globale tab og spild af fødevarer repræsenterede et enkelt land, så ville det være den … drivhusgasudleder i verden |
den tredje-største |
den femte-største |
den mindste |
Madspild på forbrugerniveau i industrialiserede lande (220 million tons) er næsten lige så stor som den totale netto fødevareproduktion |
I Grønland |
i Afrika syd for Sahara |
På Bornholm |
I udviklingslande sker mere end … af tabet efter høsten og i forarbejdningsprocesser |
10 % |
20 % |
40 % |
I industrialiserede lande sker mere end 40 % af tabet på forhandler- og forbruger-niveau |
40 % |
20 % |
10 % |
Hvor stor er bufferen i rige lande mellem ”sult og os selv” ifølge Tristram Stuart? |
”lille” |
”halvstor” |
”enorm” |
Fødevarer som er høstet, men alligevel ender med at blive spildt, forbruger omkring … af al det vand, der bruges til landbrugsdrift hvert år |
1/4 |
1/20 |
1/100 |
Næste
skridt: Se de korrekte svar nederst i dette blogindlæg.
3. Opsamling på ”Hvad er egentlig problemet?”, og start på ”
Hvad kan der gøres?”
Den korte konklusion er, at det behøver
ikke at være sådan!
Den lidt længere konklusion fra
FN-organisationen FAO lyder sådan:
“I en verden med begrænsede naturressourcer
(landbrugsarealer, vand, energi, gødning),
og hvor omkostnings-effektive
løsninger skal findes for at der kan produceres nok sikker og nærende mad til
alle,
må det at begrænse madspild ikke være en glemt prioritet”
Source: “Executive Summary” in “Global Food Losses and Food waste.
Extent, Cause and Prevention” FAO 2011 (source)
Fordelene ved
at bekæmpe madtab og affald er lette at se. Det er ikke bare en reducering af
fødevareomkostninger og drivhusgasudledningerne, men det vil også kunne hjælpe
bestræbelser på at eliminere sult i verden, så det at reducere madaffald er altså
en del af højere mål.
De højere mål er formuleret som FN's
bæredygtighedsmål. I 2015 vedtog De Forenede Nationers medlemslande 17 mål og
hvert mål har specifikke delmål, der skal nås inden 2030.
Mål 2: ”Stoppe
sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt
landbrug” Klik http://www.verdensmaalene.dk/maal/2
Mål 12: ”Sikre
bæredygtige forbrugs- og produktionsformer” Klik http://www.verdensmaalene.dk/maal/12
Specielt 12.3 ”At halvere det globale fødevarespild…” Klik http://www.verdensmaalene.dk/delmål-og-indikatorer
Målet med at reducere madaffald skal
forstås som et af de 17 integrerede mål for at nå det overordnede mål: Afslut
fattigdom, beskyt planeten og sikre velstand for alle.
Hvis målene skal nås, skal alle deltage:
Regeringerne, den private sektor, civilsamfundet og hver af os.
4. Hvad kan
der gøres?- og hvad vil du gøre?
Nu er det dig og din sidemands
opgave at gå på internettet på en smartphone og klikke jer rundt igennem nogle eksempler på, hvad andre gør, både i Danmark
og globalt.
Bare vælg det mest interessante.
Overvej imens hvad du selv vil gøre som forbruger og som underviser
– eller hvad vil du sætte dig mere ind i?
Skriv ned: ”Tre ting på min ”AT GØRE”-liste”: … … …
Over hele verden tages initiativer som fokuserer på disse
problemer, og på at gøre noget ved dem.
Her følger nogle af de mange eksempler til inspiration og
fordybelse:
Først danske eksempler:
”STOP SPILD AF MAD”
”Vi er Danmarks største frivillige organisation mod madspild.
Vi har igangsat kampen mod madspild i Danmark og har bidraget til at Danmark
har på fem år reduceret
sit madspild med 25%*. Stop Spild Af Mad er en non-profit, frivillig forbrugerbevægelse,
som kæmper mod madspild og siden 2008 har medvirket til at bringe massivt fokus
på madspild i Danmark samt opnået en lang række resultater i både Danmark, EU,
Norden og FN.”
“WeFood”
WeFood første butik
fyldte d. 22 februar 1 år! Danmarks første supermarked med overskudsvarer
åbnede på Amager, og i november åbnede der endnu et på Nørrebrogade i
København. I løbet af det sidste år har WeFoods mange frivillige solgt over 100
tons overskudsvarer og sendt 1,2 millioner afsted til Nødhjælpsarbejde! En
tredjedel af alt mad produceret på verdensplan ender i skraldespanden. Samtidig
sulter næsten 800 millioner mennesker verden over. Den fordeling har Folkekirkens
Nødhjælp valgt at gøre noget ved. Klik https://www.noedhjaelp.dk/vaer-med/wefood-danmarks-foerste-butik-med-overskudsmad?utm_source=google&utm_campaign=Wefood&utm_medium=cpc&utm_content=aarhus-landing-page
TooGoodToGo
Gennem denne app tages kampen op imod madspild: “Spis lækker
mad for helt ned til 20 kr. (fra restauranter) samtidig med at du hjælper med
at bekæmpe madspild”
Her kan du se hvordan app ´en fungerer:
”5 apps der
er med til at reducere madspild”
Nogle eksempler på engelsk:
“LoveFoodHateWaste”
… is a UK-based website with tips and guidance to everyone. Following
are example sections:
“Cut your food
bill”
“Keep your food
fresh and tasty”
“Get to Grip
with date labels”
“Making most of
every mouthful”
“Food waste busting recipes”
“ Food saving
tools: Try our mobile app, portion and meal planner…”
“Just Eat It. A food waste story”
… is a
74 minute Canadian documentary film about food waste and what they call “food rescue” which is the same as ways
to stop throwing nearly 50 % of our food in trash: “It doesn´t require a complete revolution in the way we treat food.
It´s just tweaking it slightly and usually in delicious ways”
These
Canadians have also developed an inspiring “Classroom educational resource
based curriculum guide” to the film “Just Eat It: A Food Waste Story”
Here
are some examples of the content:
-
Pre-viewing, viewing & post-viewing activities.
- Plan
of culminating activity: “Stop Wasting Food School Movement
campaign” including assignment rubric for individual student
assessment.
- 15
web links to consider as starting points for deepening and discussions.
“Think.Eat.Save-Food
Waste Campaign”
This campaign focuses on the fact that at least one-third of all unused
food in developed countries is wasted by households. The aim is to change this
by campaigning for “a few simple changes
to the habits of those of us who live in rich and developed countries.”
See the comprehensive website with lot of links (choose between four
languages):
“Food Loss and Waste Protocol”
"Food Loss and Waste Protocol" ... er en standard til måling af, hvor meget
mad der er tabt eller spildt, og hvordan man kan måle fremskridt med at reducere
madtab og madaffald. Det er et nyt værktøj, der er designet til at hjælpe med
at nå "Mål 12.3" i "FN's 17 Bæredygtighedsmål", der skal
"halvere globalt fødevarespild pr. Indbygger ..."
Website of this new standard: -
“Home-Food Loss and Waste protocol” (Choose between 113 languages) Link: http://flwprotocol.org/
Madaffald i Kenya - Afsløring af
madspild i forsyningskæden
Som
nævnt ovenfor er det ikke forbrugerne i udviklingslandene, der spilder meget
mad, men der går meget mad tabt forsyningskæden i udviklingslandene. Bare et
eksempel viser tydeligt tendensen: "Havebrugseksport (blomster, frugt,
grøntsager) udgør 23 procent af Kenyas BNP. Det er en sektor hvor der ansættes
4,5 millioner mennesker. En undersøgelse har konstateret, at
detailhandelspraksis resulterer i, at 45% af produktionen i kenyanske
gartnerivirksomhedskæder kasseres inden forsendelsen. Det skyldes især
kosmetiske standarder for produktion og ordreaflysninger, " Kilde: (på
engelsk): (26
pages, pdf)
 |
| Kosmetiske standarder for produktion er f.eks. hvordan acceptable babymajs skal se ud |
Rapporten har anbefalinger til ændring (s.
22-25), herunder: - De europæiske detailhandlere bør formindske unødvendige
strenge kosmetiske specifikationer for at give landbrugerne mulighed for at
sælge en større procentdel af de produkter, der dyrkes til eksportmarkederne.
– Der
er brug for udvikling af den lokale forarbejdningsindustri, såsom mango- og
banantørringsmaskiner til at lave kiks og chips af overskydende frugter.
- Sørg
for, at overskydende mad omfordeles til dem, der har brug for det i Kenya.
Rapporten
konkluderer: "Denne rapport beskriver kritiske områder af en forretningspraksis,
der skal ændres for at bringe en stopper for illoyal handelspraksis. Dette vil
ikke kun reducere mængden af friske råvarer, der spildes i
eksportforsyningskæderne, men det vil også forbedre levevilkårene for mange
landmænd rundt om i verden. "Harvest Protection Network” .. er et program der
skal afskaffe spild af afgrøder syd for
Sahara:
Her kan du få mere at vide
om FN’s
2030 Bæredygtighedsmål: http://verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
________________________________________________________________________________
I juli 2017 2017 arbejdede 80 FOF-undervisere på sommerhøjskole med at svare på spørgsmålet:
Hvad du selv vil gøre som forbruger og som underviser – eller hvad vil du sætte dig mere ind i?
I juli 2017 2017 arbejdede 80 FOF-undervisere på sommerhøjskole med at svare på spørgsmålet:
Hvad du selv vil gøre som forbruger og som underviser – eller hvad vil du sætte dig mere ind i?
Skriv ned: ”Tre ting på min ”AT GØRE”-liste”: … … …
Her er en oversigt over hvad deltagerne skrev på deres "at gøre-lister:
De
rigtige svar i quizzen er 2, 1, x, 2, 1, 2, 1.
Engelsk version af dette tema ( i noget mindre omfattende form):
Comments
Post a Comment