Stop madspild. Hvorfor og hvordan?

Læringsmålene for dette forløb er at du bagefter har ..
- udviklet flere forestillinger om hvorfor og hvordan madspild skal formindskes og …  
- taget stilling til hvad du vil gøre (udover det, du allerede gør) 


1. Introduktion
Der er lige nu en verdensomspændende opmærksomhed på tab og spild af mad og fødevarer. F. eks. har 2 canadiere lavet en film om deres forsøg på i 90 dage kun at leve af madvarer, der blev smidt ud. Se trailer til “Just Eat It. A food waste story” http://www.foodwastemovie.com
Del sammen din sidemand inden du læser videre: Tre ting jeg allerede gør for at formindske madspild?


2. Hvad er egentlig problemet?

Gå igennem disse facts og grafer sammen med  din sidemand, og udfyld derefter ”Quiz”-en

Fact no. 1: 


En tredjedel af den globale fødevareproduktion går tabt”. (source)



Fact no. 2: 
"Hvis det globale tab og spild af fødevarer repræsenterede et enkelt land, så ville det være den tredjestørste drivhusgasudleder i verden" (source)



 Fact no. 3:


"Madspild på forbrugerniveau i industrialiserede lande (220 million tons) er næsten lige så stor som den totale netto fødevareproduktion i Afrika syd for Sahara" (source)



Fact no. 4:

"Fødevaretab i industrialiserede og i udviklingslande er lige højt. Men den store forskel er at
-       I udviklingslande sker mere end 40 % af tabet efter høsten og i forarbejdningsprocesser
-       I industrialiserede lande sker mere end 40 % af tabet på forhandler- og forbruger-niveau."



Fact no. 5: 



"Vi i de vestlige lande smider næsten halvdelen af ​​vores mad ud, ikke fordi det ikke er spiseligt - men fordi det ikke ser tiltalende ud.

Faktum er, vi har en enorm buffer i rige lande mellem sult og os selv. Vi har aldrig haft sådanne gigantiske overskud før. På mange måder er dette en stor succeshistorie om den menneskelige civilisation, om landbrugsoverskuddet, som vi startede med at arbejde på at opnå for 12.000 år siden. ... 

Men det, vi er nødt til at forstå nu, er at vi er nået ud til de økologiske grænser for hvad vores planet kan klare, og
- når vi hugger skove ned , som det sker  hver eneste dag, for at dyrke mere og mere mad,
- når vi fjerner vand fra truede vandreserver
- når vi udleder fossile brændstofemissioner i stræben efter at dyrke mere og mere mad,
- og når vi smider så meget af det væk,

SÅ er vi nødt til tænke på, hvor vi kan begynde at spare. "

Tristram Stuart in a TED Talk: “The Global Food Waste Scandal” (source)
Bemærk: Interaktivt udskrift af den fulde tale på 27 sprog er tilgængelig på denne ted.com webside (interaktiv betyder her understregning af teksten efterhånden som ordene bliver udtalt))



Fact no. 6: 

"Fødevarer som er høstet, men alligevel ender med at blive spildt, forbruger omkring en fjerdedel af al det vand, der bruges til landbrugsdrift hvert år" (source)


Quiz
Vend nu siderne med facts nedad, udfyld denne quiz hver for sig (men makkerparret må gerne tale sammen undervejs).


1
x
2

Hvor stor en del af den globale fødevareproduktion går tabt?


1/10

1/5

1/3

Hvis det globale tab og spild af fødevarer repræsenterede et enkelt land, så ville det være den … drivhusgasudleder i verden


den tredje-største

den femte-største

den mindste

Madspild på forbrugerniveau i industrialiserede lande (220 million tons) er næsten lige så stor som den totale netto fødevareproduktion


I Grønland

i Afrika syd for Sahara

På Bornholm

I udviklingslande sker mere end … af tabet efter høsten og i forarbejdningsprocesser


10 %

20  %

40 %

I industrialiserede lande sker mere end 40 % af tabet på forhandler- og forbruger-niveau


40 %

20 %

10 %

Hvor stor er bufferen i rige lande mellem ”sult og os selv” ifølge Tristram Stuart?


”lille”

”halvstor”

”enorm”

Fødevarer som er høstet, men alligevel ender med at blive spildt, forbruger omkring … af al det vand, der bruges til landbrugsdrift hvert år


1/4

1/20

1/100

Næste skridt: Se de korrekte svar nederst i dette blogindlæg.



3. Opsamling på ”Hvad er egentlig problemet?”, og start på ” Hvad kan der gøres?”

Den korte konklusion er, at det behøver ikke at være sådan!

Den lidt længere konklusion fra FN-organisationen FAO lyder sådan:

 “I en verden med begrænsede naturressourcer 
(landbrugsarealer, vand, energi, gødning), 
og hvor omkostnings-effektive løsninger skal findes for at der kan produceres nok sikker og nærende mad til alle, 
må det at begrænse madspild ikke være en glemt prioritet”

Source: “Executive Summary” in “Global Food Losses and Food waste. Extent, Cause and Prevention” FAO 2011 (source)

Fordelene ved at bekæmpe madtab og affald er lette at se. Det er ikke bare en reducering af fødevareomkostninger og drivhusgasudledningerne, men det vil også kunne hjælpe bestræbelser på at eliminere sult i verden, så det at reducere madaffald er altså en del af højere mål.

De højere mål er formuleret som FN's bæredygtighedsmål. I 2015 vedtog De Forenede Nationers medlemslande 17 mål og hvert mål har specifikke delmål, der skal nås inden 2030.

Mål 2: ”Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug” Klik http://www.verdensmaalene.dk/maal/2

Mål 12: ”Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer” Klik http://www.verdensmaalene.dk/maal/12

Specielt 12.3 ”At halvere det globale fødevarespild…” Klik  http://www.verdensmaalene.dk/delmål-og-indikatorer

Målet med at reducere madaffald skal forstås som et af de 17 integrerede mål for at nå det overordnede mål: Afslut fattigdom, beskyt planeten og sikre velstand for alle.



Hvis målene skal nås, skal alle deltage: Regeringerne, den private sektor, civilsamfundet og hver af os.


4. Hvad kan der gøres?- og hvad vil du gøre?

Nu er det dig  og din sidemands opgave at gå på internettet på en smartphone og klikke jer rundt igennem nogle eksempler på, hvad andre gør, både i Danmark og globalt.

Bare vælg det mest interessante.
Overvej imens hvad du selv vil gøre som forbruger og som underviser – eller hvad vil du sætte dig mere ind i?
Skriv ned: ”Tre ting på min ”AT GØRE”-liste”: … … …



Over hele verden tages initiativer som fokuserer på disse problemer, og på at gøre noget ved dem.


Her følger nogle af de mange eksempler til inspiration og fordybelse:


Først danske eksempler:



 ”STOP SPILD AF MAD”

”Vi er Danmarks største frivillige organisation mod madspild. Vi har igangsat kampen mod madspild i Danmark og har bidraget til at Danmark har på fem år reduceret sit madspild med 25%*. Stop Spild Af Mad er en non-profit, frivillig forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild og siden 2008 har medvirket til at bringe massivt fokus på madspild i Danmark samt opnået en lang række resultater i både Danmark, EU, Norden og FN.” 





“WeFood”


WeFood første butik fyldte d. 22 februar 1 år! Danmarks første supermarked med overskudsvarer åbnede på Amager, og i november åbnede der endnu et på Nørrebrogade i København. I løbet af det sidste år har WeFoods mange frivillige solgt over 100 tons overskudsvarer og sendt 1,2 millioner afsted til Nødhjælpsarbejde! En tredjedel af alt mad produceret på verdensplan ender i skraldespanden. Samtidig sulter næsten 800 millioner mennesker verden over. Den fordeling har Folkekirkens Nødhjælp valgt at gøre noget ved. Klik https://www.noedhjaelp.dk/vaer-med/wefood-danmarks-foerste-butik-med-overskudsmad?utm_source=google&utm_campaign=Wefood&utm_medium=cpc&utm_content=aarhus-landing-page
TooGoodToGo
Gennem denne app tages kampen op imod madspild: “Spis lækker mad for helt ned til 20 kr. (fra restauranter) samtidig med at du hjælper med at bekæmpe madspild”
Her kan du se hvordan app ´en fungerer:

”5 apps der er med til at reducere madspild”



Nogle eksempler på engelsk:

 “LoveFoodHateWaste”

… is a UK-based website with tips and guidance to everyone. Following are example sections:
“Cut your food bill”
“Keep your food fresh and tasty”
“Get to Grip with date labels”
“Making most of every mouthful”
 “Food waste busting recipes”
“ Food saving tools: Try our mobile app, portion and meal planner…”






“Just Eat It. A food waste story”

… is a 74 minute Canadian documentary film about food waste and what they call “food rescue” which is the same as ways to stop throwing nearly 50 % of our food in trash: “It doesn´t require a complete revolution in the way we treat food. It´s just tweaking it slightly and usually in delicious ways”

These Canadians have also developed an inspiring “Classroom educational resource based curriculum guide” to the film “Just Eat It: A Food Waste Story”
Here are some examples of the content:
- Pre-viewing, viewing & post-viewing activities.
- Plan of culminating activity: “Stop Wasting Food School Movement campaign” including assignment rubric for individual student assessment.
- 15 web links to consider as starting points for deepening and discussions.





“Think.Eat.Save-Food Waste Campaign”

This campaign focuses on the fact that at least one-third of all unused food in developed countries is wasted by households. The aim is to change this by campaigning for “a few simple changes to the habits of those of us who live in rich and developed countries.”
See the comprehensive website with lot of links (choose between four languages):
THINK.EAT.SAVE REDUCE YOUR FOODPRINT Link: http://www.thinkeatsave.org/





“Food Loss and Waste Protocol”

"Food Loss and Waste Protocol"  ... er en standard til måling af, hvor meget mad der er tabt eller spildt, og hvordan man kan måle fremskridt med at reducere madtab og madaffald. Det er et nyt værktøj, der er designet til at hjælpe med at nå "Mål 12.3" i "FN's 17 Bæredygtighedsmål", der skal "halvere globalt fødevarespild pr. Indbygger ..."

Kilde: Nyhedsbrev: “Verdens første madspildsmåler lanceres I København” (pressrelease)
Website of this new standard: - “Home-Food Loss and Waste protocol” (Choose between 113 languages) Link: http://flwprotocol.org/


Madaffald i Kenya - Afsløring af madspild i forsyningskæden 

Som nævnt ovenfor er det ikke forbrugerne i udviklingslandene, der spilder meget mad, men der går meget mad tabt forsyningskæden i udviklingslandene. Bare et eksempel viser tydeligt tendensen: "Havebrugseksport (blomster, frugt, grøntsager) udgør 23 procent af Kenyas BNP. Det er en sektor hvor der ansættes 4,5 millioner mennesker. En undersøgelse har konstateret, at detailhandelspraksis resulterer i, at 45% af produktionen i kenyanske gartnerivirksomhedskæder kasseres inden forsendelsen. Det skyldes især kosmetiske standarder for produktion og ordreaflysninger, " Kilde: (på engelsk): (26 pages, pdf)

 
Kosmetiske standarder for produktion er f.eks. hvordan acceptable babymajs skal se ud



Rapporten har anbefalinger til ændring (s. 22-25), herunder: - De europæiske detailhandlere bør formindske unødvendige strenge kosmetiske specifikationer for at give landbrugerne mulighed for at sælge en større procentdel af de produkter, der dyrkes til eksportmarkederne.
– Der er brug for udvikling af den lokale forarbejdningsindustri, såsom mango- og banantørringsmaskiner til at lave kiks og chips af overskydende frugter.
- Sørg for, at overskydende mad omfordeles til dem, der har brug for det i Kenya.

Rapporten konkluderer: "Denne rapport beskriver kritiske områder af en forretningspraksis, der skal ændres for at bringe en stopper for illoyal handelspraksis. Dette vil ikke kun reducere mængden af ​​ friske råvarer, der spildes i eksportforsyningskæderne, men det vil også forbedre levevilkårene for mange landmænd rundt om i verden. "Harvest Protection Network” .. er et program der skal afskaffe spild af  afgrøder syd for Sahara:

Hjemmeside med uddybende artikler og inspirerende eksempler: http://hpn.africa.com/blog/


Her kan du få mere at vide om FN’s 2030 Bæredygtighedsmål: http://verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
________________________________________________________________________________
I juli 2017 2017 arbejdede 80 FOF-undervisere på sommerhøjskole med at svare på spørgsmålet:
Hvad du selv vil gøre som forbruger og som underviser – eller hvad vil du sætte dig mere ind i?
Skriv ned: ”Tre ting på min ”AT GØRE”-liste”: … … …




Her er en oversigt over hvad deltagerne skrev på deres "at gøre-lister:

De rigtige svar  i quizzen er 2, 1, x, 2, 1, 2, 1.

Engelsk version af dette tema ( i noget mindre omfattende form): 

Comments

Se tidligere emner:

Hvor mange slaver arbejder for dig?

Velkommen

Den nye årlige oversigt over korruption viser verdens tilstand

Bekæmpelse af korruption - hvordan?

Bedstemødre i Zimbabwe bekæmper depression gennem samtaler på ”venskabsbænke”

Skal et sprog fortsat dø hver 14 dag?

HVAD ER FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING?

Stamina er livskraft

Er svaret en doughnutmodel når emnet er…