Hvad kan en international yogadag fremme? Start på en diskussion om hvad der skal til for at fremme fredelige og rummelige samfund, ...

... og hvad vi kan gøre hver for sig og sammen.

Siden 2015 har den 21. juni været "International Yogadag". Initiativtagerne har store forhåbninger til hvad en sådan dag kan bidrage til. Der holdes store og små arrangementer over hele verden, hvor både erfarne yogadyrkere og nytilkomne dyrker yoga i fællesskab.

Inden du læser videre, overvej lige hvad du selv mener om hvad en dag med særligt mange over hele verden, der dyrker yoga, kan fremme, - og du kan evt. samtidigt se denne video, der viser yogaudøvere hilse på solen ved solopgang med den samme yogaøvelse verden rundt på Den internationale Yogadag som også er forårsjævndøgn:

Sun Never Sets On Yoga - A 24-hour Journey of Sun Salutations Around the World” (6 min.,YouTube video)




Initiativtagernes intentioner

Den Internationale Yogadag blev foreslået i FN i 2014 af den indiske premierminister Narendea Modi, der sagde at yoga lader folk "opdage en følelse af enhed med sig selv, verden og naturen."

FN's generalsekretær Ban Ki-moon sagde ved den lejlighed at den internationale yogadag ville sætte fokus på yogaens holistiske fordele.

"Yoga kan bidrage til modstandsdygtighed mod ikke-smitsomme sygdomme. Yoga kan bringe samfund sammen på en inklusiv måde, som indebærer respekt," sagde Ban Ki-moon i en erklæring. Han tilføjede "Yoga er en sport, der kan bidrage til udvikling og fred. Yoga kan endda hjælpe mennesker i nødsituationer til at finde lindring fra stress".
kilde: (kilde)



Alle 193 medlemslande stemte for beslutningen om en international yogadag,

Der hersker ingen tvivl om at den indiske regering mener, at dette er et vigtigt bidrag til verdensfreden.

Det er mindre klart hvorfor de andre 192 medlemmer stemte for.

Hvis det var dig, der læser dette, der skulle deltage i afstemningen, - hvad ville du så stemme (og hvorfor)? Tror du større udbredelse af dyrkning af yoga vil bidrage til fred i verden?



Tusinder af mennesker dyrker yoga på den første internationale yogadag sammen med Indiens premierminister.

Her kan du finde mere viden om Den internationale Yogadag:





Ønsket om fred i verden set i et større perspektiv

Fred og bilæggelse af konflikter er at de væsentlige fokusområder i FN's 18 bæredygtighedsmål som forsøges nået inden år 2030.



Dette er særligt i fokus i mål 16 der lyder som følger: “Fremme fredelige og rummelige samfund, styrk adgang til retssystemer for alle, og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer af samfundet”

Det er dog ikke yoga, der her formuleres som vejen til at fremme fredelige og rummelige samfund, men rettigheder og retfærdighed gennem opbygning af institutioner som uafhængige domstole, ukorrupte embedsmænd og politi, lydhøre beslutningsprocesser og beskyttelse af fri presse mm. (se links til fordybelse længere nede).

Tilhængerne af yogadagen vil nok argumentere for at vejen til at opfylde mål 17 starter med at fokusere på mål 3 der fokuserer på at “Sikre sunde liv og trivsel for alle i alle aldre”

Hvad mener du, der er vejen til at fremme fredelige og rummelige samfund, både vores eget og andre jorden rundt?




Fred og bilæggelse af konflikter har været i fokus FN lige siden dets oprettelse i 1945.

En af konfliktmæglerne, der har arbejdet mange år i FN, er nordmanden  Johan Galtung.
Han definere fred som fravær af vold.



I følge ham er der grundlæggende kun 5 mulige løsninger på en konflikt.

Han siger at hvilken som helst konflikt mellem mennesker kan sammenlignes med 2 drenge, der vil have den samme appelsin. Her er de 5 mulige løsninger:

Løsning 1: Den ene dreng får appelsinen og den anden bliver vred og pønser på hævn.

Løsning 2: Den anden dreng får appelsinen, men nu er det den første der pønser på hævn.

Løsning 3: Hver dreng får en halv appelsin, og begge er kun delvist tilfredse. Dette er den diplomatiske løsning.

Løsning 4: Ingen af drengene får noget.

Løsning 5: “Drengene presser appelsinen, deler saften, sår kernerne i en ny fælles appelsinlund, og nyder frugterne og lunden i fællesskab fremover.” (link)

Galtung fremhæver den sidste som den eneste, der har opløst konflikten, men denne opløsning af den gamle situation og skabelse af en ny kræver at begge parterer er med til at udvikle løsningen og også er parat til at give afkald på noget for at få mere til fælles deling.
Et af Galtungs eksempler på at han som fredsmægler har været med til at skabe denne form for løsninger på konflikter, er afslutningen af den fjerde krig mellem Peru og Bolivia over et 500 kvadratkilometer stort område. Konfliktmæglingens proces resulterede i at begge parter dannede et fælles naturreservat som blev gjort binationalt (styres i fællesskab) og begge lande har nu glæde af reservatet.
Hvilke konflikter i verden i dag minder mest om den ene, den anden, den tredje, den fjerde eller den femte løsning? Det kan både være lokale, nationale og internationale konflikter?






Her er en række spørgsmål som trænger sig på

Hvordan kan udøvelse af yoga være med til at fremme fredelige og rummelige samfund?

Hvad skal der til derudover for at fremme fredelige og rummelige samfund?

Hvad er der brug for at du/I gør lokalt?

Hvad kan jeg/ vi gøre som borgere i Danmark?

Hvad kan jeg/vi gøre som trækker i en positiv retning internationalt?



Efterord
Kan man ikke sige at det hverken går uden en ikke-aggressiv indstilling (mindset) eller uden institutioner, der sikrer lov og orden?


Links til fordybelse:

- ”Yoga til tiden”. Artikel i Kristeligt Dagblad som både beskriver og kritisk diskuterer dyrkningen af yoga: det er problematisk, at der er så lidt klarhed over, hvad det varemærke, der kaldes yoga, indeholder. Det kan jo strække sig fra ren fysisk udfoldelse til hinduistisk religion.” (kilde)


- Om ”Mål 16: Fred , Retfærdighed og stærke institutioner” (kilde)

På denne webside på sitet ”FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling” beskrives der , hvad målet indebærer, og målet deles op i følgende 16 delmål:

16.1 Alle former for vold, og voldsrelaterede dødsfald skal reduceres væsentligt overalt.

16.2 Der skal sættes en stopper for mishandling, udnyttelse og menneskehandel, og alle former for vold og tortur mod børn.

16.3 Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau og der skal sikres lige adgang til en retfærdig rettergang.

16.4 Inden 2030, skal ulovlige penge- og våbenstrømme væsentlig reduceres, og indsatsen for tilvejebringelse af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet skal styrkes.

16.5 Alle former for korruption og bestikkelse skal nedbringes betydeligt.

16.6 Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer.

16.7 Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer.

16.8 Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes.

16.9 Inden 2030, skal der gives en retlig identitet til alle, herunder fødselsregistrering.

16.10 Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler.

16.a Relevante nationale institutioner skal styrkes, blandt andet gennem internationalt samarbejde, for at opbygge kapacitet på alle niveauer, og i særdeleshed i udviklingslande, for at forhindre vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.

16.b Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves.


- Se hvad der måles på når vi skal se om vi opnår målene
(rul ned til mål 16) click


 



- “Sæt verdensmålene på skoleskemaet”Velkommen til et digitalt læringssite om FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Som underviser og elev på ungdomsuddannelserne 
kan du her finde viden om de 17 nye verdensmål, baggrundsinformation om verdens udviklingstilstand og tendenser, samt konkrete øvelser til netop dit fag.” : http://www.verdensmaalene.dk

Stor materialesamling på verdensmålene.dk http://www.verdensmaalene.dk/materialesamling

- "FN’s17 Nye verdensmål for bæredygtig udvikling kræver dansk handling lokalt og globalt”
Politikkatalog med bidrag fra 25 danske organisationer"  (45 sider, pdf)





Comments

Se tidligere emner:

Stop madspild. Hvorfor og hvordan?

Hvor mange slaver arbejder for dig?

Velkommen

Den nye årlige oversigt over korruption viser verdens tilstand

Bekæmpelse af korruption - hvordan?

Bedstemødre i Zimbabwe bekæmper depression gennem samtaler på ”venskabsbænke”

Skal et sprog fortsat dø hver 14 dag?

HVAD ER FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING?

Stamina er livskraft

Er svaret en doughnutmodel når emnet er…