Giv aldrig op - der er altid et nyt skridt at ta´!

En fantastisk historie, lektioner i ledelse og inspiration til aldrig at give op, når du står over for vanskeligheder.

 


Oversigt - som også giver dig 5 gode grunde til at læse både denne blogartikel og evt. mere! 

 

1. Shackletonekspeditionens utrolige rejse

2. Shackletons ledelsesprincipper var afgørende, og de kan læres

3. Historien har givet inspiration til undervisningsmaterialer, litteratur og film

4. Bonusmaterialer om polarekspeditioner

5. Efterskrift: Hvad Ernest Shackleton kan lære os om Covid-pandemien

 


1. Shackletonekspeditionens utrolige rejse

 

I december 1914 startede en ekspedition fra England for at gøre noget, der aldrig var gjort før. Ekspeditionens leder Ernest Shackleton havde sat sig for at krydse Antarktis, og de 26 mand, han udvalgte (og en blind passager), sejlede sammen med ham ud fra den norske hvalfangerstation Grytviken på øen South Georgia ud for Sydamerikas sydspids den 5. december 1914.

De nåede dog aldrig helt frem til deres mål, for allerede den 18. januar 1915 sad skibet fast i en usædvanlig kraftig pakis i Weddelhavet tæt på Antarktis. Mens det blev koldere og koldere i den antarktiske vinter, blev deres skib “Endurance” langsomt knust af isen, og den 27. oktober 1915 måtte hele besætningen flytte ud på pakisen og stå og se på, hvordan skibet blev skruet ned og knust til pindebrænde.



509 dage på pakisen

Inden forliset havde de flyttet forsyninger og de 3 redningsbåde ud på pakisen. De 28 mand forsøgte at trække skibets redningsbåde over pakisen ud til åbent hav, men de måtte opgive det. De konstaterede nemlig, at isen flyttede dem den forkerte vej, og det hurtigere end de kunne trække bådene selv med de største anstrengelser. Der blev så slået lejr på isen i polarvinterens mørke indtil isen brød op i april 2016.

 

14 dages sejltur til Elephant Island

Det lykkedes derefter med store anstrengelser at sejle til en ø gennem uroligt farvand, der stadig var fyldt med isflager. 



Fem mand sejler til South Georgia og henter hjælp.

Redningsbåden James Caird var den eneste, der var overdækket, og den blev gjort så klar som man kunne. Så begav Ernest Shackleton og 4 andre sig ud på en 800 sømils rejse (1.500 km) i denne kun 7 meter lange båd med korte master og små sejl og årer. Derudover en hjemmelavet pumpe og en sekstant til navigation. De måtte igennem adskillige storme, og det lykkedes, men de var meget forkomne, da de landede.

De var landet på den ubeboede side af øen, så de 3 mindst forkomne måtte gå over bjerge og gletsjere i 3 døgn inden de nåede ned til Grytviken hvalfangerstation i maj 1916. 

Det var der, hvor de sejlede ud fra i 1914, men de var så udslidte og forkomne, at Ernest Shackleton kun blev genkendt på hans stemme.


Fire forsøg på at redde mændene på Elephant Island

Først efter det fjerde forsøg med forskellige skibe lykkedes det Ernest Shackleton at komme gennem ny pakis og redde alle mand. Da var der gået næsten 2 år siden forliset.

 


Beretningerne om hvordan det lykkedes at klare alle udfordringerne, at holde modet oppe og hvordan alle overlevede på trods af alle ods, er beskrevet i en lang række bøger, artikler og film. Modet, udholdenheden og lederskabet kan opleves gennem de detaljerede beskrivelser.

 

Det anbefales at læse:

 

Alfred Lansing (1959): “Endurance. Ernest Shackleton´s Incredible Voyage”

 

Dansk udgave: Alfred Lansing (1999): “Endurance. Ernest Shackletons utrolige rejse.





Alexander, Caroline (1998): The Endurance - Shackleton's Legendary Antarctic Expedition

 

Dansk udgave: Alexander, Caroline (1999): Shackletons sidste ekspedition. Historien om den legendariske ekspedition ombord på Endurance. Med Frank Hurleys fantastiske fotografier.

  

2. Shackletons ledelsesprincipper var afgørende, og de kan læres

 

Man kan ikke forstille sig, at alle kunne blive reddet uden den ledelse som Ernest Shackleton gennemførte i hver fase af dramaet. Men Shackleton var ikke den fødte leder, han lærte sig disse egenskaber gennem sin irske barndom, kostskoleopdragelsen, tiden i den engelske flåde og på tidligere ekspeditioner.

 

I bogen “Leading at the Edge. Leadership Lessons from the Extraordinary Saga of Shackleton´s Antarctic Expedition” beskrives en række strategier for succes som alle ledere - i både erhvervsliv, skoler og skoleklasser - faktisk enhver form for gruppe - kan lære af:

 

 Indgyd optimisme, mens du forbliver baseret på kendsgerningerne 

 Hav modet til at tage en risiko, der er værd at tage

 Forstærk konsekvent budskabet om at vi alle er et team

 Sæt et personligt eksempel

 Find noget at fejre og noget at udforske

 Giv aldrig op - der er altid et næste skridt!

 

Kilde: 

Dennis N. T. Perkins: Leading at the Edge - Second Edition. Leadership Lessons from the Extraordinary Saga of Shackleton´s Antarctic Expedition.

Kan også fås som audiobook.

 

En ven gjorde mig opmærksom på denne bog. Han skrev: ”Jeg har haft den af mig omtalte bog liggende fremme under Covid-tiden, fordi det netop også handlede om udholdenhed - og jeg synes nogle af principperne sagde mig noget og kunne omsættes, når der skulle understøttes lidt livsmod.”

Uddybning: "Stamina er livskraft". Uddrag af Hans Henrik Andersen (2021): Livsformularen - evolution og identitet. s. 305-308 (Upubliceret manuskript) 

Mange andre har også været inspireret af Shackleton. 

 

Historikeren Nancy Koehn har inddraget Shackleton som en ud af 5 eksempler på ekstraordinære personer, som klarede sig igennem kriser på måder, der er meget forskellige men stadigvæk er inspirerende. Det er - foruden Ernest Shackleton - Abraham Lincoln, abolitionisten (modstander af slaveri) Frederick Douglass, Nazi-modstanderen præsten Dietrich Bonhoeffer og miljøaktivisten Rachel Carson.

 

Som bog: Nancy Koehn (2017): Forged in Crisis: The Power of Courageous Leadership in Turbulent Times (11/3/17) 

Som foredrag på video (1 time 13 min., video) The Shackleton-story (fra minuttal 13.00 til 24.00)  klik

 

 

3. Historien har været inspiration for undervisningsmaterialer, litteratur og film

 

Første gang, jeg hørte om Ernest Shackleton, var på et besøg på den engelske drengekostskole Dulwich College i London med et hold af mine studerende i komparativ pædagogik på Københavns Universitet.

 

Ovre i et hjørne af en stor aula stod en stor gammel jolle med 2 korte master, og jeg spurgte, hvorfor den stod der. Vores rundviser sagde stolt, at det var den berømte båd James Caird, og den stod her, fordi Ernest Shackleton havde været elev her på Dulwich College indtil han blev 16, og blev optaget i flåden.

 

Det er en engelsk tradition at fremhæve tidligere elever, som har udført noget ekstraordinært, som inspiration. Sådan er det også her.

Desuden har en gruppe tidligere elever på Dulwich College sørget for en restaurering af redningsbåden James Caird, og de har fået produceret en ny film om den gamle elev, der nu omtales som Sir Ernest Shackleton. Filmen har særlig fokus på rejsen over ishavet fra Elephant Island til New Georgia i denne redningsbåd.

Filmen blev oprindelig lavet til elever i Primary School som erstatning for muligheden for at bese båden og udstillingen, mens skolen var lukket på grund af Covid. Man håber at mange flere er interesserede i at se filmen og bruge undervisningsmaterialerne.

Her er linket til film og undervisningsmaterialer: klik 


Her er nogle videoer, som jeg vil anbefale:

“Shackleton's Imperial Trans Antarctic Expedition 1914 ~ With Sound!” Originale fotos og filmklip fra ekspeditionen sat sammen og tilsat lydeffekter. Slutter med billeder af Shackletons begravelse på South Georgia i 1922. (22 min, video) klik

 


“Shackleton's Captain - The Famous Antarctic Expedition - Full Movie”

Ekspeditionens historie beskrives i denne film med fokus på kaptajnen Frank Worsleys vigtige rolle som den, der havde færdighederne og talentet til at navigere under næsten umulige betingelser. Citat fra filmen: ” In today’s standard it was like being on a space station cut loose”

Kan lejes på Vimeo (1 time 25 min., video) klik

 

“Survival! The Shackleton Story”

Video med mange originale fotos produceret af National Geographic Creative (26 min., video) klik


 4. Bonusmaterialer om polarekspeditioner

- Der har været et vellykket forsøg på endnu engang at gennemføre James Cairds rejse:

“Shackleton Epic: Death or Glory” 

“Three-part documentary following Tim Jarvis as he attempts to re-create Shackleton’s boat journey to South Georgia. Tim Jarvis and his team of 5 sailed the 800 nautical miles from Elephant Island to South Georgia in a replica of Shackleton's keel-less whaling boat and then climbed for three days over the dangerous mountains using the same inadequate equipment that Shackleton and his men had to use"


Del 1 (44 min., video): klik

Del 2 (1 time, 5 min., video):  klik

Del 3 (44 min., video): klik

Opsummering fortalt af ekspeditionslederen Tim Jarvis (11 min., video): klik

 - “Shackleton talk on the Nimrod ExpeditionA 4-minute recording by Shackleton recounting the 1907-9 Nimrod expedition. So old that it was recorded on a wax cylinder, and you can hear Shackleton’s actual voice.” klik

 … og et link til en film om Antarktis-ekspeditioner i det hele taget:

“Antartica – a frozen history  (90 minutes, video) klik

 

5. Efterskrift: Hvad Ernest Shackleton kan lære os om Covid-pandemien.

 

Dette er titlen på en ny artikel. Selvom den isolation, som  Shackleton og hans besætning stod igennem, overtrumfer alt, hvad vi gik igennem med Covid, så er de måder, hvorpå de overvandt alle problemerne stadig inspirerende.

 

Her er et citat fra artiklen:

"Hvis Shackleton fornemmede, at et besætningsmedlem havde det svært, bestilte han nogle gange en omgang varm mælk til alle. Han valgte at undgå at fremhæve manden, der kæmpede med sig selv, selv om det betød forbrug af deres dyrebare reserver.

Samtidig var Shackleton ikke bange for selv at tage risiko, som den 1.500 kilometer lange sejlads i en 23 fods redningsbåd for at finde hjælp, selv om han vidste, at han skulle lære sig at finde vej gennem mange ukendte situationer.

Og det er især relevant i dag, da vi er nødt til at blive fortrolige med en masse usikkerhed og kaos, og også mangelfuld og stadigt skiftende information." (min oversættelse)

 

Kilde:

Vigal, Pedro (2020): Leading through crisis. What Ernest Shackleton can teach us about the Covid pandemic.

Read the whole article here: klik

 

Alle links er blevet besøgt november 2021.


Tilføjelse marts 2022:


Vraget af Shackletons skibe er blevet fundet:


"Endurance: Shackleton's lost ship is found in Antarctic - BBC News" klik


 

 

 

Comments

Se tidligere emner:

Stop madspild. Hvorfor og hvordan?

Hvor mange slaver arbejder for dig?

Velkommen

Den nye årlige oversigt over korruption viser verdens tilstand

Bekæmpelse af korruption - hvordan?

Bedstemødre i Zimbabwe bekæmper depression gennem samtaler på ”venskabsbænke”

Skal et sprog fortsat dø hver 14 dag?

HVAD ER FN’S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING?

Stamina er livskraft

Er svaret en doughnutmodel når emnet er…